kontakt:

mail@katzenmark.dk   

tlf. 2064 5459

  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • LinkedIn Social Icon
  • YouTube Social  Icon

© 2015 by KATZENMARK

Molokkerne indtager Sct. Jørgens Park

De lyder som nogle af de onde fra Star Wars eller et andet science fiction univers og kaldes molokker. Men de er i virkeligheden både fredelige og nyttige. De er en ny type store affaldscontainere, som tilsammen udgør de affaldsøer, som beboerne i Sct. Jørgens park i Næstved nu sorterer affald i.

 

Det er boligselskabet Sct. Jørgens Park, der har opstillet de nye affaldsøer. Det betyder, at beboerne skal til at sortere affaldet på en ny måde i stedet for at dumpe det i skakterne i opgangene, som de hidtil har gjort.

 

KATZENMARK har i samarbjede med Næstved Kommune informeret beboerne i området om molokkerne og den nye måde at sortere affald på. I samarbejde med det grafiske firma KAEK har KATZENMARK lavet en sorteringsvejledning samt en række informationsplakater til den nye sorteringspraksis. KATZENMARK arrangerede også selve indvielsen, som blev en meget festlig dag!

 

Beboerne mødte talstærkt op i forårssolen til arrangementet, som indledtes med borgmester Carsten Rasmussens tale. Borgmesteren klippede det røde silkebånd, så beboerne straks kunne benytte de nye affaldsøer. Resten af eftermiddagen bød på pølser og fadøl til de voksne og skattejagt og slikposer til børnene.